Komfortkøling, for et bedre indeklima
Komfortkøling for f.eks. kontorbygninger, undervisningslokaler, butikker, produktionsvirksomheder og lignende.
Løsningen baseres på vandbårne kølesystemer, der ofte i samspil med ventilationsanlæg, kølebafler, kølelofter eller anden form for rumkøling sikrer et behageligt indeklima. Vi har løsninger, der kan anvendes til køling af ventilationsanlæg, zonekøling, kølebafler m.m. Kontakt Aircold for yderligere information.
Forudsætningen for trivsel på arbejdspladsen er blandt andet et godt indeklima. Kun når vi mennesker trives, kan vi arbejde effektivt og skabe gode resultater. I forhold til komforten og indeklimaet spiller køleanlæggets kapacitet og integration med det komplette komfortanlæg en afgørende rolle.
Moderne arkitektur understøtter med sine store glasfacader menneskets behov for udsyn og lys. Samtidig er moderne kontorer indrettet med teknik, der afgiver store mængder af varme. I kombination med, at et energirigtigt byggeri kun tillader en meget ringe transmission gennem facaden, stiller alle disse faktorer ekstra store krav til køleanlæggets ydeevne både sommer og vinter.
Der er dårlig økonomi i at undlade komfortkøling, hvis medarbejderne har det for varmt blot nogle få timer om året.
Pas på temperaturen
Nyere studier indenfor komfortkøling har påvist at den ønskede komforttemperatur i storrumskontorer ofte er baseret på hvilken temperatur som mændene ønsker. Men denne temperatur er dog ofte for lav for de kvindelige kollegaer.
Noget er sandt og andet er helt forkert
Det er sandt, at man ved udformningen af bygningers arkitektur og projektering kan gøre meget for at gøre indeklimaet acceptabelt under næsten alle forhold uden installation af køleanlæg. Bl.a. kan man om sommeren køle bygningen af med den koldere natteluft, sørge for solafskærmning og lokal udsugning fra varmeafgivende apparater. Og man bør sikre en omhyggelig udformning af bygningens fysik, en god balance mellem bygning og valg af installationer, herunder ventilationsanlæg samt den tilhørende reguleringsstrategi.
Men der er stadig mange bygninger, hvor der bliver alt for varmt - på grund af solindfald og yderligere tilført varme fra maskiner, computere og personer i rummet. Her sidder gode medarbejdere, som ikke kan yde deres bedste, fordi man ikke har installeret komfortkøling, med begrundelsen - "det er for dyrt." Men det er helt forkert!
Derfor kan det betale sig
Komfortkøling er relativt billigt i drift, men relativt dyrt i anskaffelse. Men med en køleeffekt på f. eks. 500 Watt pr. arbejdsplads vil det kun koste nogle få tusinde kroner for denne arbejdsplads. Beløbet skal ses i forhold til en samlet investering i arbejdspladsen af størrelsesordenen 600.000 Kr. Driftsudgifterne til køling i et typisk kontormiljø udgør mindre end 1 promille af de samlede driftsudgifter inklusiv løn.
Det gode budskab
Der er derfor dårlig økonomi i at undlade komfortkøling, hvis medarbejderne har det for varmt, blot nogle få timer om året. Et stigende antal bygherrer er blevet klar over disse problemstillinger for at forbedre virksomhedsøkonomien - men mange flere bør have det gode budskab. Ofte tales der om “dyre kølekalorier” - men køleenergi er helt klart ikke dyrere end varmeenergi. Nogle tror, at komfortkøling ikke er tilladt - det er det, når kravene i bygningsreglementet er overholdt.
Selv med de nye krav i Bygningsreglementet til bygningers energirammer, kan køling komme på tale, hvis man designer og projekterer intelligent. I et kontormiljø er der typisk mange flere dage med behov for køling end dage med behov for tilskudsvarme.
Eksempel fra Sverige
Et eksempel fra Stockholm viser f. eks. at behovet for køling typisk ligger ca.1400 timer om året, mens der kun er brug for varmetilførsel i ca. 600 timer om året.
Men alligevel bruges der mange penge på eftervarmeflader, men hvis man i stedet valgte et aggregat med en udsugningsreguleret indblæsningsluft uden eftervarmeflade, ville der være penge tilovers til investering i et køleanlæg.
Desuden kan der vælges ventilationsanlæg, der giver mulighed for at holde rumtemperaturen nede uden brug af køleanlæg, fx anlæg med nattekølingsfunktion, (frikøling).

